Tag dig godt af din nye asfalt

Når du lige har fået udlagt ny asfalt, er der nogle ting du skal være opmærksom på.

Tag dig godt af din nye asfalt

Udvalgte referencer

 

Udvalgte referencer

Bryde logo
SAB logo
Vejbump.dk logo
Andersen Biler logo
ELIS logo

Asfalten bliver blød

Når sommeren giver den gas, og vi har det varmt, har asfalten det også varmt. Asfalt er en blød substans, når den er brændende varm og bliver lagt ud. Efterhånden som den køler af, stivner den. Men varmt vejr og solskin på det sorte materiale kan få asfalten til at blive blød igen.

Hvordan du passer på din asfalt

Det tager op til et år før asfalten er gennemhærdet, og selvfølgelig skal du have lov til at bruge din nye belægning i mellemtiden. Her er nogle forholdsregler man kan tage for at passe godt på asfalten, mens den er ny og når det er varmt.

Undgå vridmærker – de fleste biler er udstyret med servostyring, hvilket betyder at man sagtens kan dreje på rattet selvom man holder stille. Det er især et problem på vendepladser. Hvis man gør det på den nye eller sommervarme asfalt, vil gummidækkene tage fat i overfladen på asfalten og ‘vride’ den. På toppen af siden kan du se et billede af hvordan det så kommer til at se ud. For at undgå det kan man sørge for at strø sand på asfalten, især mens den er helt ny og når det er varmt. Det mindsker risikoen for, at dækkene griber fat i overfladen.

Undgå trykmærker – Der kommer nemt trykmærker i den varme og bløde overflade. Det kan komme fra tunge vogne eller andet med faste hjul. Undgå at lade tunge ting stå på asfalten inden den er gennemhærdet og på meget varme dage. Trykmærker kan endda komme fra cyklers støtteben, så sørg for at have en fod på støttebenet der fordeler trykket bedre.

Hold ukrudtet nede – I boligområder med haver og plæner finder ukrudtet hurtigt vej til den nylagte asfalt. Hold områderne omkring den nye belægning, ved f.eks. kantstene, rene og fri for ukrudt.

Tillykke og god fornøjelse med din nye asfalt!

Få et hurtigt prisoverslag

Udfyld felterne og få en email